Kennel Gamle Danere

Pensionerede hunde

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve.
Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.
Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.
Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…
~Forfatter ukendt

Da vi har haft Broholmere siden 1997 har vi også måtte sige farvel til nogle af vores dejlige dyr undervejs.
Broholmer Godset's Svava
Frigg
Gamle Danere's Freke
Gamle Danere's Dufa
Fenris


Broholmergodset's Svava
Broholmer Godset's Svava
Født: 21. december 1997
Svava fik 14 hvalpe - fordelt på 2 kuld. 8 hvalpe i 2000 og 6 hvalpe i 2002.
Vi har beholdt 1 hvalp fra hvert kuld.

Svava hentede vi i Børkop en februardag 1998 - 8 uger gammel. Hun var den mindste tæve i kuldet - men det gik over.
Svava var vores første Broholmer og alting var nyt og spændende med hende.
Hun var så også en af de første Broholmere som "var født" med stambog - hun var med til den første mentalbeskrivelse som blev afholdt af Broholmerselskabet.

Svava var en super mor for sine hvalpe indtil de flyttede hjemmefra - og så ville hun ikke vide af dem mere.

Vi kan se hvormeget af sin mentalitet hun har givet videre til de hvalpe vi har beholdt. Blandt andet er de MEGET madglade.
Til toppen af siden


Rie
Frigg (Rie)
Født: 7. november 2000
Rie fik 17 hvalpe fordelt på 2 kuld. 6 hvalpe i 2004 og 11 hvalpe i 2005.
Vi har beholdt 2 hvalpe fra det sidste kuld.

Rie var en "genbrugshund". Vi fik hende da hun var 3 år gammel.

Rie var meget med på træningspladsen, men det lykkedes aldrig at få hende til at arbejde rigtigt - hun var med men gik altid sine egne veje.
Mine planer om at gå i konkurrence med hende blev hurtigt skrottet.

Der er ingen tvivl om at Rie nød at være med på træningspladsen. Hun begyndte at gø når vi drejede ind ad grusvejen. Hun gøede også meget når vi var på pladsen - især når hun var nødt til at stå bundet på pladsen mens jeg lavede noget andet.

Som mor var hun ikke så god - det var som om hun enten ikke helt kunne finde ud af hvad hun skulle gøre ved hvalpene og så snart hun kunne slippe afsted fra hvalpekassen så var hun ude og gø ved lågen.

Det med at gø har hun desværre givet videre til sine børn... -men hun har også givet en masse godt videre.
Til toppen af siden


Verdensvinder
Polensvinder
Polsk Champion
International Champion
Dansk Champion
Svensk Champion
Leipzigsieger
2006
Tysk Champion
Leipzigsieger
2005
Leipzigsieger 2004
Verdensunghundevinder
Leipzigsieger
2003

Gamle Danere's Freke
Gamle Danere's Freke
Født: 7. Februar 2002
Forældre: Y-436 Broholmer Godset’s Svava & Y-496 Bynke

Freke var ikke godkendt til avl.

På udstillinger og skuer var det 1. præmie han tog med hjem, oftest som 1. vinder og med gode placeringer i gruppekonkurrencerne.

Freke kunne ikke selv finde ud - så dyrlægen måtte hjælpe ham og 2 andre på rette vej.
Han var en tøsedreng, hanhund med "H" og en frygtelig brumbasse. Til gengæld syntes han at hunhunde var det bedste på jorden og ville gerne charmere. Han kunne logre helt oppe fra ørerne.
Det bedste han vidste var at ligge i bilen når den stod åben - så var han jo også sikker på at komme med ud at køre.
Kælenavn : Drengen
Til toppen af siden


International Champion
Dansk Champion
Svensk Champion
Leipzigsieger
2006
Tysk Champion
Leipzigsieger
2005
Leipzigsieger 2004

Dufa
Gamle Danere's Dufa
Født: 21. juli 2000

Dufa var ikke godkendt til avl.

Dufa var en god og meget stabil vognhund, hendes energi rakte også i de yngre dage til lidt agility. Som gammel gigthund syntes hun stadig at det var sjovet at komme med på træningspladsen og lave lidt feltsøg og rundering. Men hendes favorit var helt sikkert at komme med i seng (under dynen) og hun lå musestille hele natten.
Til toppen af siden


Fenris
Fenris (Nu: Fenni)
Født: Januar 05
Forældre: Ukendt


Fenris er en genbrugshund i ordets bedste forstand.
Han blev købt fra et internat af Mia og Søren (som har lavet siden) og har været i pleje herude noget tid.
Da de stod foran en familieforøgelse, som ikke efterlod plads og tid til hunden valgte vi at få ham igen.

Fenris bor nu hos en familie i Aalborg, hvor han har det godt. Han nyder at få lov til at løbe Agility og nu har han endelig fundet sin perfekte familie.
Til toppen af siden