{"id":3,"date":"2013-10-18T14:13:22","date_gmt":"2013-10-18T18:13:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamledanere.dk\/?page_id=3"},"modified":"2014-12-01T09:06:39","modified_gmt":"2014-12-01T08:06:39","slug":"broholmer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/?page_id=3","title":{"rendered":"Broholmer"},"content":{"rendered":"

Avlsrestriktioner for Broholmeren<\/a><\/p>\n

Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner g\u00e5r helt tilbage til Frederik d. andens og Christian d. fjerdes tid.
\nDet berettes, at kongen under et bes\u00f8g hos Jacob den f\u00f8rste i England blev begejstret for de store engelske Mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med flere af datidens store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.<\/p>\n

Hofj\u00e6germester Niels Frederik Bernhard Sehested (1813 -1882) besluttede at reetablere og renavle Den Gamle Danske Hund, da racen p\u00e5 dette tidspunkt var ved at udd\u00f8. Racen fik navnet Broholmshunden efter N. F. B. Sehesteds store pionergerning indenfor opdr\u00e6ttet.<\/p>\n

Broholmeren har ogs\u00e5 haft sin daglige gang blandt kongelige. Kong Frederik VII og Grevinde Danner havde flere Broholmere. B\u00e5de kongen og grevinden var v\u00e6ldig glade for Broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskillige lejligheder.
\nBroholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter f\u00f8r kongens sengetid blev hunden sendt ind i sovev\u00e6relset, og n\u00e5r kongen var klar til at g\u00e5 i seng, havde Broholmeren manet alle sp\u00f8gelserne ud. B\u00e5de Kongen og Grevinden havde hver sin Broholmer. Kongens hed altid, uanset k\u00f8n, “Tyrk”\u009d og Grevindens “Holger”\u009d. En af disse hunde “Tyrk” er i dag udstoppet og kan ses p\u00e5 Zoologisk Museum i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Andre var glade for de store, pragtfulde hunde. Et af de steder var K\u00f8benhavns Zoologiske Have, hvor man i \u00e5rene 1859 – 1929 havde Broholmere som en del af havens dyrebestand. Over 200 Broholmere blev f\u00f8dt i Zoo i denne periode.
\nMan benyttede ogs\u00e5 hundene som amme-hunde for de store kattedyr.<\/p>\n

Omkring \u00e5r 1900 brugte Tivoli de sorte Broholmere som vagthunde, og Broholmere var p\u00e5 det tidspunkt meget udbredt hos kulsvierne i Nordsj\u00e6lland.<\/p>\n

I begyndelsen af 1900 tallet tabte Broholmeren desv\u00e6rre meget terr\u00e6n. Hundesyge, epidemier og indavlsproblemer f\u00f8rte til, at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde n\u00e6sten forsvundet, og f\u00f8rst i 1974 blev der sl\u00e5et alarm.<\/p>\n

Dansk Kennel Klub startede p\u00e5 foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende efters\u00f8gning af Broholmere, og man fandt nogle f\u00e5 broholmerlignende hunde, s\u00e5 et egentligt avlsarbejde kunne p\u00e5begyndes. Selv om kun f\u00e5 hunde fandtes, lykkedes det at f\u00e5 et avlsarbejde i gang.
\nResultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes i Danmark.<\/p>\n

Siden 1974 har et avlsudvalg, under Dansk Kennel Klub, st\u00e5et for avlsplanl\u00e6gningen af Broholmeren.
\nBroholmeren er blevet anerkendt som National Dansk Hunderace og har f\u00e5et International godkendelse “FCI stambog”, s\u00e5 der nu kan udstilles p\u00e5 DKKs udstillinger.
\nDet betyder, at man kan udstille Broholmere p\u00e5 lige fod med andre hunderacer. Det har udm\u00f8ntet sig i, at flere Broholmere allerede har f\u00e5et titlen Dansk Champion og der er ogs\u00e5 nogle enkelte Internationale Championer.<\/p>\n

Det er stadigv\u00e6k n\u00f8dvendigt at v\u00e6re entusiastisk, og det kr\u00e6ver udholdenhed, da der stadig skal g\u00f8res et arbejde.
\nAlle broholmere r\u00f8ntgentfotograferes, mentalbeskrives og eksteri\u00f8rbed\u00f8mmes. Resultaterne af disse 3 ting udm\u00f8ntes i avlsgodkendt eller ikke.<\/p>\n

Vores del af historien startede i februar 1998 med den 8 uger gamle og 6 kg tunge Broholmer Godsets Svava.<\/p>\n

 <\/p>\n

BROHOLMER<\/strong><\/p>\n

Oprindelsesland: Danmark<\/p>\n

Anvendelse: Selskabshund, vagthund.<\/p>\n

Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Sennenhunde),<\/p>\n

Sektion 2.1 (Molosserhunde af Mastiff-type).<\/p>\n

Uden brugspr\u00f8ve.<\/p>\n

Historie<\/strong>:
\nRacen er kendt som type siden middelalderen, da den blandt andet blev anvendt til parforcejagt; senere mest brugt som vagthund p\u00e5 st\u00f8rre g\u00e5rde og slotte.
\nI slutningen af det 19. \u00e5rhundrede blev racen renavlet og opformeret af grev Sehested til Broholm, hvorfra racen har sit navn.
\nEfter 2. Verdenskrig udd\u00f8de racen n\u00e6sten, men midt i 1970’erne begyndte en gruppe interesserede hundefolk \u2013 senere organiseret i \u201dSelskabet til rekonstruktion af Broholmerracen\u201d \u2013 sammen med Dansk Kennel Klub at genopbygge racen.<\/p>\n

Helhedsindtryk:<\/strong>
\nEn stor, rektangul\u00e6r og kraftigt bygget hund af Mastiff-type, med rolige, kraftfuldebev\u00e6gelser. Indtrykket domineres af den kraftige forpart: \u00a0Stort og bredt hoved, sv\u00e6r hals med l\u00f8st halsskind og et bredt, dybt bryst. N\u00e5r hunden er i ro, b\u00e6res hovedet ludende, og halen f\u00f8res sabelformet h\u00e6ngende. Under bev\u00e6gelse b\u00e6res halen i h\u00f8jde med ryglinien. N\u00e5r hunden er opm\u00e6rksom eller opildnet, b\u00e6res hovedet h\u00f8jere,\u00a0og halen l\u00f8ftes til over vandret.<\/p>\n

Proportioner:<\/strong> Skalle og n\u00e6separti har samme l\u00e6ngde.<\/p>\n

Temperament:<\/strong> Rolig, godmodig, omg\u00e6ngelig og dog vagtsom. Skal optr\u00e6de med stor selvsikkerhed.<\/p>\n

Hoved:<\/strong> Forholdsvis stort og bredt og virker tungt.<\/p>\n

Skalle: Bred og forholdsvis flad. Skallens overlinie er parallel med n\u00e6seryggen og placeret lidt h\u00f8jere end denne.<\/p>\n

Stop: Ikke for udtalt.<\/p>\n

N\u00e6se: Kraftig og sort.<\/p>\n

N\u00e6separti: Massivt og virker ret kort p\u00e5 grund af det sv\u00e6re hoved. Over- og underk\u00e6be er lige lange.<\/p>\n

L\u00e6ber: H\u00e6ngende, dog ikke overdrevet.<\/p>\n

K\u00e6ber, bid: Kraftige k\u00e6ber med veludviklede k\u00e6bemuskler. Sakse- eller tangbid.<\/p>\n

\u00d8jne: Runde, ikke for store. \u00d8jenfarve fra lyst til m\u00f8rkt ravfarvet. Udtrykket b\u00f8r udstr\u00e5le ro og selvsikkerhed.<\/p>\n

\u00d8rer: Middelstore, temmeligt h\u00f8jt ansatte. B\u00e6res h\u00e6ngende ind til kinderne.<\/p>\n

Hals:<\/strong> Meget kraftig og muskul\u00f8s, med l\u00f8st halsskind, dog ikke overdrevet.<\/p>\n

Krop:<\/strong><\/p>\n

Overlinie: Lige.<\/p>\n

Manke: Kraftig og godt markeret.<\/p>\n

Ryg: Forholdsvis lang.<\/p>\n

Kryds: Middellangt og let faldende.<\/p>\n

Bryst: Kraftigt og dybt, med veludviklet forbryst.<\/p>\n

Hale:<\/strong> Forholdsvis lavt ansat, bred ved roden. Den b\u00e6res h\u00e6ngende og er uden fane eller frynser. Under bev\u00e6gelse l\u00f8ftes halen til vandret, helst ikke h\u00f8jere. Den m\u00e5 aldrig b\u00e6res ind over ryggen eller oprullet.<\/p>\n

Lemmer:<\/strong><\/p>\n

Forpart: St\u00e6rke, lige og kraftige forben med muskul\u00f8se overarme. Knoglernes l\u00e6ngde og\u00a0vinkler skal give mulighed for utvungen og jordvindende bev\u00e6gelse i skridt og trav.<\/p>\n

Overarm: Godt muskul\u00f8s.<\/p>\n

Albuer: God tilslutning til kroppen.<\/p>\n

Underarm: Lige og kraftfuld.<\/p>\n

Mellemh\u00e5nd: Ikke for lang.<\/p>\n

Forpoter: Afrundede og sluttede.<\/p>\n

Bagpart: Kraftige og muskul\u00f8se bagben med vinkler, der kan befordre et godt fraskub. Set\u00a0bagfra er bagbenene lige og parallelle.<\/p>\n

Overl\u00e5r: Kraftigt og muskul\u00f8st.<\/p>\n

Mellemfod: Ikke for lang.<\/p>\n

Bagpoter: Sluttede og af samme l\u00e6ngde som forpoterne.<\/p>\n

Bev\u00e6gelse<\/strong>: Rolig og ludende. Naturligt gangm\u00f8nster er skridt og trav.<\/p>\n

Hud:<\/strong> Velpigmenteret og tyk; generelt rigelig, is\u00e6r p\u00e5 halsen.<\/p>\n

Pels:<\/strong><\/p>\n

H\u00e5rlag: Kort og tilliggende, med kraftig underuld.<\/p>\n

Farve: Gul med sort maske. R\u00f8dgylden. Sort. Gerne med hvid brystplet, hvidt p\u00e5 poterne og\u00a0med hvid halespids.<\/p>\n

St\u00f8rrelse:<\/strong> Skulderh\u00f8jde: Hanner ca 75 cm, v\u00e6gt mellem 50 og 70 kg.\u00a0T\u00e6ver ca 70 cm, v\u00e6gt mellem 40 og 60 kg.<\/p>\n

 <\/p>\n

Fejl:<\/strong><\/p>\n

Enhver afvigelse fra de foreg\u00e5ende punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bed\u00f8mmelsen skal st\u00e5 i n\u00f8je forhold til afvigelsens omfang.<\/p>\n

\u2022 Mangelfuld i masse, brystdybde og forbryst.<\/p>\n

\u2022 For let og \u00e6del i hoved og kropsbygning.<\/p>\n

\u2022 Stop for markeret; for let n\u00e6separti; h\u00e6ngende mundvige.<\/p>\n

\u2022 \u00d8rer for store eller for sm\u00e5. Rosen\u00f8rer.<\/p>\n

\u2022 Halen for h\u00f8jt eller for lavt ansat. Halekrog eller halekn\u00e6k.<\/p>\n

\u2022 Lang og bl\u00f8d mellemh\u00e5nd\/mellemfod. Spredte poter.<\/p>\n

\u2022 Kohasethed.<\/p>\n

\u2022 Bev\u00e6gelsen for elegant.<\/p>\n

\u2022 Frynser\/faner p\u00e5 bagl\u00e5r og hale.
\nDiskvalificerende fejl:<\/strong><\/p>\n

\u2022 Kvadratisk bygning, udpr\u00e6get mangelfuld substans.<\/p>\n

\u2022 N\u00e6sen ikke sort.<\/p>\n

\u2022 Overbid, underbid.<\/p>\n

\u2022 \u00d8jne af forskellig farve.<\/p>\n

\u2022 Opretst\u00e5ende \u00f8rer.<\/p>\n

\u2022 Oprullet hale.<\/p>\n

\u2022 Pelsen fejlfarvet eller langh\u00e5ret.<\/p>\n

\u2022 Nerv\u00f8s, bidsk eller aggressiv.<\/p>\n

 <\/p>\n

Bem\u00e6rk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Dansk Kennel Klubs bem\u00e6rkning:<\/p>\n

Forhold, som p\u00e5virker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.<\/p>\n

 <\/p>\n

Standarden udgivet af FCI 22 SEPTEMBER 2000<\/p>\n

Overs\u00e6ttelsen godkendt af DKK\u2019s Standard Komit\u00e9<\/p>\n

MARTS 2001<\/p>\n

NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 2000<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Avlsrestriktioner for Broholmeren Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner g\u00e5r helt tilbage til Frederik d. andens og Christian d. fjerdes tid. Det berettes, at kongen under et bes\u00f8g hos Jacob den f\u00f8rste … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":597,"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3\/revisions\/597"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.gamledanere.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}